Velkommen, Gæst (Log ind)

Danskere som indvandrere - Det dansk-argentinske eksempel

Varenummer 87-7851-268-9 Forfatter(e): Møller, Erik Dybdal ISBN: 87-7851-268-9
Danskere som indvandrere - Det dansk-argentinske eksempel  
218,00 DKK


Del

Møller, Erik Dybdal

 
Beskrivelse:

»Danskere som indvandrere« er en fortælling om mennesket som immigrant.

Hvad sker der med mennesker, som forlader det kendte for at søge lykken ude i den store verden?

En bog om indvandringens mytologi.

Bogen stiller spørgsmålet: Hvad er en immigrant? – og Erik Dybdal Møller forsøger at finde svaret ved at undersøge den danske udvandringshistorie til Argentina, der stod på gennem mere end 70 år frem til omkring 1930.
Bogens ide er at beskrive danskerne som ganske almindelige mennesker, der handler som alle andre under givne omstændigheder. For ikke at miste sig selv og selvforståelsen bygger de indirekte et selvbekræftende mentalunivers op, deres eget »Danmark«, med familiemønstre, levemåder og kulturer fra Det gamle Land.

Erik Dybdal Møller tager læseren med på en historisk, psykologisk og kulturel fortælling om udvandrerens forvandling til integreret og assimileret medlem af det nye samfund.

Ideen til bogen er opstået på grund af nysgerrighed omkring og undren over begrebet immigrant og det medfølgende begreb integration.
Hvordan ser den vellykkede integration ud, og hvad skal der til, for at den kan lykkes?

Erik Dybdal Møller forholder sig til integrationen, eller mangel på samme, såvel hos de danskere, der udvandrede til Argentina, som de emigranter, der er kommet til Danmark gennem de sidste 30 års moderne folkevandring.

Indvandring er et af tidens væsentligste politiske emner, og »Danskere som indvandrere« er også en replik til indvandrerdebatten i Danmark.Bogen er blevet til ved studier, samtaler og ophold i Argentina i flere omgange

Erik Dybdal MøllerFødt i 1954 i Argentina af danske forældre. Cand.theol., sognepræst, debattør og foredragsholder. Har studeret og arbejdet i Argentina.

174 sider. Illustreret. Hft.

Dansk BiblioteksCentral
Lektørudtalelse

»Bogen ser på de muligheder som emigration afstedkommer eksemplificeret ved den danske udvandring til Argentina i tiden 1870-1930. Den kan også læses i lyset af den hjemlige integrationsdebat, et emne der nyder stor opmærksomhed. Bogen kræver ingen forudsætninger og qua omslag og titel melder den klart ud om sigte og formål.

Forfatteren, cand.theol., præst i Århus, født af danske forældre i Argentina kredser om 'emigrantskæbnen' og hvad den har betydet for de efterfølgende generationer. En bog om tab af identitet og mange andre bristede forhåbninger. Om sproget og dets rolle som kulturbærer, om assimilering og integration – om at udmønte elementer af dansk kultur langt væk fra Danmark og 70-100 år senere, ofte med den danske kirke som støtte. Bogen rummer mange tilløb. Den er diskuterende og reflekterende i sin kredsen om de kulturelle og psykologiske barrierer som emigranten møder og har mødt, mere end den er stringent fortællende, fokuserende eller tynget af tørre facts.

Udover at afdække dansk kulturhistorie under fjerne himmelstrøg bidrager bogen til at sætte indvandring og integration i anderledes relief end vanligt, og med danskere i en ganske anden rolle end den vi ellers normalt ser, når emnet er indvandring, integration og (tab af?) identitet.

Finn Windfeldt Hansen.«

 






 


Kunder der har købt dette produkt, har tidligere købt:

Dagværk og Natarbejde - Folkeoplysning og modstandskamp Dagværk og Natarbejde - Folkeoplysning og modstandskamp 50,00 DKK
Dåbstøj - Kristenklæder Dåbstøj - Kristenklæder 100,00 DKK
Sorgens gave Sorgens gave 50,00 DKK
Cantabile - Digte Cantabile - Digte 160,00 DKK
Nordiske Myter Nordiske Myter 50,00 DKK
Jomfru i Fugleham - Elise Konstantin-Hansen 1858-1946 Jomfru i Fugleham - Elise Konstantin-Hansen 1858-1946 250,00 DKK
Folkets kærlighed vores styrke Folkets kærlighed vores styrke 150,00 DKK
TROENS ORD TROENS ORD 178,00 DKK


Poul Kristensens Forlag - Nr.Vejenvej 8 - 7400 Herning - Telefon 9716 4411 - Fax 9716 4401 - E-mail forlaget.poul@kristensen.mail.dk - CVR 20119594