Velkommen, Gæst (Log ind)

Skammen - 41 penseltegninger i tusch

Varenummer 87-7851-026-0 Forfatter(e): Nielsen, Palle ISBN: 87-7851-026-0
Skammen - 41 penseltegninger i tusch  
100,00 DKK


Del

Nielsen, Palle

 
Beskrivelse:

Palle Nielsens grafik har siden Anden Verdenskrig skabt et billede, en hverdags- og rædselsvision af det truede menneske, som enhver med sans for kunstens forhold til tiden øjeblikkelig ser for sig bare man nævner hans navn.

Hans lærere var så betydelige malere og grafikere som Aksel Jørgensen og Erik Clemmesen, og i tidens løb har han udviklet sin egen teknik på grundlag af det grafiske håndværks gamle traditioner. Han foretrak i begyndelsen linoleums- og træsnittet, senere kom raderingen til. Den fortryllede by kalder han en stadig fortsat billeddigtningfra storbyen, som indledtes i 1950erne og som finder udtryk i akvareller, tegninger og i de grafiske teknikker.

Men det er ikke storbyens forvirrende skønhed, han skildrer. Det er dens monumentale rum mellem de tomme huse. Dette rum befolker han i andre serier som f.eks. Orfeus og Eurydike, en nutidig gendigtning over et klassisk afskedstema. Mennesker går med sænkede hoveder forbi hinanden som i en drøm.

I Skammen har Palle Nielsen valgt en pensel til sine 41 tuschtegninger - igen et følsomt materiale han fortæller sin historie med. For der er altid en historie i hans kunst, enten af voldsom dramatik eller stillestående panik. Hvad sker der nu, spørger man sig selv, ansigt til ansigt med den talende tavshed. Genkendelsen er i hårfin balance med fremmedfølelsen. Det er vores virkelighed, vi møder som i et spejl.

56 sider. Rigt illustreret. Indbundet.

Nedsat. Nyprisen var kr. 325,-




Poul Kristensens Forlag - Nordre Strandvej 119, F - 3150 Hellebæk - Telefon 9716 4411 - Fax 9716 4401 - E-mail forlaget.poul@kristensen.mail.dk - CVR 20119594