Sorgens gave

Morten Christian Lindegaards livsvej fra tjenestedreng til biskop i Ribe

»Sorgens gave«. Morten Christian Lindegaards livsvej fra tjenestedreng til biskop i Ribe er en folkelig fortælling, berettet af hans søn, tidligere biskop i Haderslev, Olav C. Lindegaard.

På grundlag af sin fars egne optegnelser om sit liv, hans dagbøger og efterladte papirer skildrer sønnen sin fars vestjyske barndom omkring år 1900 i en lille hedegård, hvor M. C. Lindegaard, var den næstældste af 11 søskende. Hans drøm var at blive lærer eller præst, men det syntes økonomisk umuligt. Drenge fra småkårshjem måtte dengang fra maj til oktober sendes hjemmefra som 6-7-årige for at tjene til føden på egnens større gårde, mens pigerne gjorde nytte hjemme. Skolegang, endsige leg, blev det småt med for de fleste af børnene. Moderen døde som 47-årig af tuberkulose, efter at hun havde mistet to små piger af samme sygdom. Også siden hen kom der dybe sorger på M. C. Lindegaards livsvej, men han gjorde den ejendommelige erfaring, at sorg kan vendes til glæde, at »der er noget, der hedder sorgens gave«, som han udtrykte det i sin prædiken ved sin bispevielse, da han var nær de 60 år. Det var blevet en grundtone i hans liv, og det blev derfor bogens titel og underliggende tema.

M. C. Lindegaards dagbøger, fra han var ung præst i Brande i 1920 til sin død som biskop i Ribe i 1956, viser en dansk sognepræsts og til sidst en biskops daglige gøremål. Dagbøgerne tegner samtidigt et bevæget tidsbillede af begivenhedsrige perioder i nyere, dansk historie, oplevet i øjenhøjde: Første Verdenskrig og Sønderjyllands Genforening. Tidehvervs frembrud i den teologiske debat i midten 1920’erne. Det nazistiske Tysklands oprustning i 1930’erne. Anden Verdenskrig og besættelsestiden. Efterkrigstidens nye udfordringer både samfundsmæssigt og kirkeligt.

Dagbogsbladene fra besættelsesårene påkalder særlig interesse ved at belyse, hvorledes hverdagslivet formede sig under stigende tysk militært og politisk tryk, og de giver et indblik i, hvorledes den tids folkekirkepræster i taler og prædikener søgte at bringe trøst og håb til de mange, som dengang samledes til søndagens gudstjenester og til nationale møder. Skildringen af, hvorledes en midtjysk stationsby som Vejen tog imod de østtyske flygtninge, der i krigens sidste måneder fordoblede byens indbyggertal, kan medvirke til en nuanceret forståelse af krigens følger for civilbefolkningen, danske såvel som tyske.

Sidste del af bogen beretter om M. C. Lindegaards vægring ved at lade sig vælge til biskop over Ribe Stift. Om den lykke han alligevel oplevede i denne stilling, især under sine flittige visitatser i det vidtstrakte stift hos en befolkning, hvis sprog og sindelag forblev hans eget. Om sygdom til døden og hans tro på kirkens morgendag.

250 sider. Illustreret. Hft.