Velkommen, Gæst (Log ind)

Sven Havsteen-Mikkelsen. Bind II - Nordiske Veje - 1932-1934

Varenummer 87-7851-091-0 Forfatter(e): Brovst, Bjarne Nielsen ISBN: 87-7851-091-0
Sven Havsteen-Mikkelsen. Bind II - Nordiske Veje - 1932-1934  
850,00 DKK


Del

Brovst, Bjarne Nielsen

 
Beskrivelse:

2 eksemplarer tilbagekøbt til forlaget.

Afgørende for den unge maler Sven Havsteen-Mikkelsens liv er årene 1932 til 1934, hvor han rejser til Bornholm for at blive elev hos Oluf Høst i Gudhjem.

Efter den frugtbare periode hos Johannes Larsen og Fritz Syberg i Kerteminde bliver mødet med Høst af en helt anderledes karakter, ikke mindst fordi Oluf Høst var stærkt præget af de politiske uår, som gjorde Europa til en smeltedigel. Sammen med Oluf Høst foretager Sven Havsteen-Mikkelsen en rejse til Berlin få måneder før Hitler overtog magten i Tyskland. En tid, hvor der også fulgte et forbud mod den moderne kunst, som Edvard Munch, Oluf Høst og Emil Nolde repræsenterede, malere som var en inspiration for Havsteen-Mikkelsen.

Bjarne Nielsen Brovst følger nært den unge maler gennem Havsteens dagbøger og skitsebøger, og man får et stærkt og levende indtryk af en kunstner i stor udvikling og bevægelse. »Nordiske Veje« indeholder mere end 200 tegninger og skitser fra disse modningsår, hvor Havsteen-Mikkelsen fra 1933 betræder den vej, som skulle være blivende for hans kunst. Havsteen-Mikkelsen søger til Oslo for at blive optaget på Kunstakademiet, og det bliver ikke mindst mødet med Norge og det nordiske, der får blivende værdi for ham og de nordiske veje, han skulle betræde. Betydningsfuld bliver også Havsteens inspiration i disse ungdomsår hentet ved læsningen af Grundtvig, Saxo, Snorre og De islandske Sagaer.

184 sider. Rigt illustreret. Indbundet.

Midtjyllands Avis af Steffen Lange 

Havsteens nordiske vej

Det foreliggende bind, der er det andet ud af fire, omfatter kun tre år, men til gengæld meget betydningsfulde år for den unge kunstner. for det var her Havsteen-Mikkelsen for alvor afprøvede sine kunstnerdrømme; det viste sig, at vingerne kunne bære, og samtidig blev det i disse år klart for ham, at han var nordisk og han var kristen.
     I 1932 bosatte Sven Havsteen-Mikkelsen sig på Bornholm for at blive elev hos maleren Oluf Høst. Han boede på en gård, hvor han også hjalp til, og den alt for sparsomme fritid blev brugt på at tegne og male samt på samtaler med Oluf Høst.

Rejse til Berlin
Få måneder før Hitlers magtovertagelse fulgte Havsteen-Mikkelsen Høst på en rejse til Berlin. Hvad han så skræmte ham. Rejsen gik via Sydslesvig og var med til at forme den unge kunstners sind. Det nordiske kontra det tyske. Havsteen var ikke i tvivl. …

»Jeg vil være nordisk, alt det myge ryster jeg af mig« skrev den 20-årige maler i sin dagbog. …

I 1933 frigjorde den unge kunstner sig fra Oluf Høst og flyttede til Norge, hvor han i Oslo fik undervisning på Kunstakademiet. …

Bogen slutter i foråret 1934, da Havsteen-Mikkelsen forlod Oslo, og man glæder sig allerede nu til tredje bind.

 








Poul Kristensens Forlag - Nordre Strandvej 119, F - 3150 Hellebæk - Telefon 9716 4411 - Fax 9716 4401 - E-mail forlaget.poul@kristensen.mail.dk - CVR 20119594