Af Esben Dige i JyskeVestkysten, Esbjerg
Præstens brændende interesse for broderier og troens ord
Sognepræst har skrevet »Troens Ord – Skriften på væggen«, der handler om broderier med skriftsteder.
»Kan en brændende interesse blive så tilpas mærkelig, at den bliver interessant?
Ja, svarer sognepræst ved Treenighedskirken Ingrid Lisby Schmidt frimodigt.
Hun har skrevet bogen »Troens Ord – skriften på væggen«, som er en kirke og kulturhistorisk billedbog om indrammede broderede skriftsteder. … Og Ingrid Lisby Schmidt er helt bevidst om, at det ikke bliver en bestseller, selvom emnet ikke tidligere er beskrevet i en dansk sammenhæng.
»Jeg synes også, emnet skal beskrives, inden det er for sent« siger sognepræst Ingrid Lisby Schmidt.
Gammelt håndværk
Gennem 10-12 år har hun samlet over 130 broderier. Nogle er købt på loppemarkeder, og andre har hun fået foræret.
– Jeg kan huske, at min farmor og farfar havde en serie hængende i deres hjem. Dem har jeg desværre ingen af, men de var med til at fænge min interesse for emnet. I dag er broderierne meget svære at finde, men broderiernes glansperiode var også mellem 1870 og 1930, fortæller Ingrid Lisby Schmidt. Mange vil sikkert have set broderierne hænge over døren til stuen i mange hjem. Ofte står der »Herren er min hyrde« eller »Alt af nåde«. Men Ingrid Lisby Schmidts samling indeholder også mere pudsige citater som »Ingen banden og sværgen«.
– Mon den har hængt på et værtshus, funderer hun.
Der er kun et enkelt citat i samlingen, som hun ikke er sikker på, hvor stammer fra. Et broderi har indskriften »Betænk livets korthed - dødens vished – evighedens varighed«.
– Hvis der er nogle, der ved, hvor det stammer fra, så vil jeg meget gerne vide det, siger hun.
En bog – et logisk skridt
Ingrid Lisby Schmidt understreger, at der ikke er tale om kunstværker, men et håndværk. Broderierne har ofte hængt hos fattige folk, hvor der ikke var råd til kunstværker.
– Broderierne så man ofte hos pietister – personer, der lægger vægt på fromhed og en levende personlig tro, siger sognepræsten.
At skrive en bog om emnet var det næste logiske skridt, eftersom hun allerede har haft udstillet broderierne både i Lemvig, Odense og Esbjerg.
– Jeg synes også, emnet skal beskrives, inden det er for sent, og så synes jeg, det er interessant at forklare, hvordan ord i Biblen blev til skrift på væggen.
Jeg ved godt, at det er en meget lille niche, men jeg er meget fascineret af det, understreger hun.«
Af Jørgen Steens i Kristeligt Dagblad
Fynord i fladsyning
»Alt af Naade«, »Gud velsign vort hjem«, »Vaag og Bed« – med bibelske broderier udtrykte tidligere generationer deres kristentro og hængte den op på vægen. Denne frimodighed kunne sognepræst Ingrid Lisby Schmidt godt ønske sig tilbage. med bogen »Troens Ord« har hun skrevet det første værk på dansk om et hidtil overset udslag af folkefromheden.
»Jesus lever«, »Gud er trofast«, »Alt af Naade«, »Jesus alene«, »Kristus er Klippen« eller kort og godt: »Jesus« syet med slyngede guldbogstaver i den fineste fladsyning på sort bund.
Med disse og andre af troens broderede one-liners udtrykte tidligere generationer deres forankring i kristendommen og hængte dem frimodigt op på væggen som en del af stuens udsmykning, side om side med fromme bibelske olietryk af Jesus med fårene, eller – et af de mest elskede motiver – billedet af englen, der beskytter barnet på vej over den spinkle gyngende bro.
Denne frimodighed kunne sognepræst Ingrid Lisby Schmidt godt ønske sig tilbage.
»Dengang stod man ved det, man troede på, og som virkelig betød noget for ens liv, og det var naturligt, at ordene kom op på væggen som en understregning af, at ’det her er vores livsgrundlag, det tror vi på her i huset’. Det kan vi lære af i dag, mener jeg, hvor vi er blevet alt for tilbageholdende med at tale om, hvad der er væsentligt for os, og hvad vi tror på.«
På gulnet fotografi fra hendes bedsteforældres for længst nedrevne hjem i Havnegade i Lemvig kan man se et indrammet skriftsted, der hang over døren mellem spisestuen go deres fine stue. Fotografiet er fra 1917, og som i så mange andre hjem fra den tid var de broderede bibelske skriftsteder også del af udsmykningen – og udtryk for familiens værdigrundlag – i Martha og Johannes Nielsen stuer i Lemvig.
Og som så mange andre steder endte de broderede og indrammede vægstykker siden på lossepladsen, da de gamle døde, og broderede skriftsteder på væggene blev umoderne. Så bedsteforældrenes skriftsteder er derfor ikke med i Ingrid Lisby Schmidts enestående samling af indrammede skriftsteder og kristelige fynord i broderi, som hænger tæt i hendes præstegård i Esbjerg, hvor hun har været præst ved Treenighedskirken siden 1988.
»Rigtig mange er gået tabt, men heldigvis kan man stadig finde hjem, hvor de fortsat er i levende brug, og netop i disse år oplever vi en stigende interesse for de gamle broderede skriftsteder«, fortæller hun.
»De er kommet på mode igen hos mange unge, som synes, det er sjovt at have noget hængende, der fører tilbage til deres bedstemor eller oldeforældre, og som giver et autentisk udtryk for den tid.«
»I dag måske oftest udtryk for livsstil, mode og retro, mens de for tidligere generation understregede livsholdning og tro og i den forbindelse et dybtgående kendskab til bibel og salmebog.«
»De korte citater forudsatte jo, at man kendte sin bibelhistorie, og det har for den generation været livsord, som virkelig betød noget, og som man i almuen levede sit liv på. Det var jo i almuen, hos landmændede og det jævne folk, man fandt de broderede skriftsteder og de religiøse olietryk i modsætning til den kunst, som hang på væggene i de finere borgerhjem.«
Ingrid Lisby Schmidt har samlet på broderede skriftsteder gennem 13-14 år, og samlingen omfatter i dag over 150 eksemplarer. Nu har hun udgivet det første værk på dansk, som tager fat om dette hidtil oversete udslag af folkefromheden: »Troens ord. Skriften på væggen, en kirke, og kulturhistorisk billedbog om indrammede bibelske skriftsteder, broderet i Danmark i Perioden cirka 1870 til 1930.« (Poul Kristensens Forlag).
Fænomenet med de broderede skriftsteder er tæt forbundet med de gudelige vækkelser, som brød frem i Danmark i sidste halvdel af det 19. århundrede og manifesterede sig som Indre Mission og grundtvigialismen. De broderede skriftsteder har først og fremmest hængt i de missionske hjem, måske mest udbredt i Vest- og Sønderjylland, men kan i kirkehistorisk perspektiv føres tilbage til den vægtlægning, der med Reformationen blev lagt på Bibelen og forkyndelsen af Guds ord på folkets eget sprog, påpeger Ingrid Lisby Schmidt.
»Det var jo en bærende tanke i den lutherske reformation. I reformationstiden og derefter begyndte man at skrive vers eller afsnit fra Bibelen på altertavle og prædikestol, og fra kirkens store rum har idéen så bredt sig til dagligstuen derhjemme.«
Som i reformationstiden også her som udtryk for en kristentro tæt forbundet med skriftordet, og som i kirken blev også de broderede skriftord udvalgt med omhu.
»Som oftest er der tale om citater fra Det Nye og Gamle Testamente, men for eksempel et af de mest populære – ’Alt af Naade’ – er citeret fra Luthers Lille Katekismus, og det viser samtidig noget om den betydning, at den blev betragtet på linje med Bibelen og salmebogen.«
Hvad der egentlig fik hende til at interessere sig for dette stykke kirke- og kulturhistorie, kan Ingrid Lisby Schmidt ikke forklare, men interessen er støt vokset med samlingen.
»Jeg synes, det er et spændende område ud fra såvel et kirkehistorisk som kulturhistorisk perspektiv. De broderede skriftsteder fortæller jo samtidig om en tid, hvor håndarbejdsundervisningen i skolerne blev styrket, og hvor piger og kvinder altid havde et stykke håndarbejde i hænderne. Man strikkede strømper go trøjer eller broderede kunstbroderi.«
Og en tid, hvor mændene lavede husflid i deres fritid med udskåret træarbejde som for eksempel nogle af rammerne til skriftstederne.
»For at man kunne brodere bogstaverne nøjagtigt, er broderiet oftest første blevet tegnet med kridt på stoffet i den butik, hvor garnet og stoffet er købt, men samtidig er der tale om meget individuelle, unikke arbejder«, siger Ingrid Lisby Schmidt.
»Kvaliteten kan variere fra et mest enkle broderi til meget kompliceret og fint kunstbroderi, som har krævet stor kunnen og øvelse. Meget gå kvinder vil kunne gøre et efter i dag, også fordi man i dag brodere med korssting. De gamle skriftsteder er derimod broderet med kontursting, kædesting eller fladsyning, som ikke mange behersker i dag.«
Ingrid Lisby Schmidt har flere gange udstillet fra sin samling og her gang oplevet stor interesse for området. blandt andet derfor måtte en udstilling på Lemvig Museum i 2008 forlænges til over et halvt år.
Lene Bekhøi i Dansk Kirketidende
Troens one-linere
Her er Jesus med fladsyning, med kædesting og kontursting, opbyggelige ord på sort, hvid og rød baggrund. Jesus alene, og Herren er min hyrde. Og alt af nåde.
Sognepræst Ingrid Lisby Schmidt har samlet broderede og indrammede skriftsteder, som de blev syet i perioden fra 1870 til cirka 1930 i kølvandet på vækkelserne, et manifest udtryk for den folkelige fromhed. Her er bibelske skriftsteder, citater fra Katekismen, fra Grundtvigs samler og fra Hjemlandstoner. Udbredte var sentenserne særlig i kredse med tilslutning til Indre Mission, men også langt bredere i det kirkelige landskab sydede man med på opbyggeligheden.
Bogen »Troens ord« er først og fremmest en billedbog, og Lisby Schmidt gør desværre ikke meget ud af den kulturhistoriske sammenhæng for skriften på væggen – men for den, der har hang til en vis troens enkelhed – skam få den, der tænker ilde derom – dér er det siovt at bladre gennem den syede opbyggelighed. En favorit? Alt af Naade – så generøst er det dog ikke hele vejen igennem i guldtråd og på sort baggrund kan man også læse, at »Al banden og Svergen frabedes«. Fik De den?
BØGER i Herning Folkeblad
Troens ord i broderi og ramme
SKRIFTSTEDER Poul Kristensens Forlag har en ny udgivelse på gaden: Ingrid Lisby Schmidt har skrevet »Troens Ord«.
De broderede indrammede skriftsteder er så tilpas mærkværdige, at de er interessante. Emnet er ikke tidligere beskrevet i dansk sammenhæng, og har derfor særlig relevans.
Det er der nu kommet en bog ud af.
Mange har set dem, de broderede skriftsteder, som i gamle dage hang i mange hjem. Der stod f.eks. »Herren er min Hyrde« eller »Alt af Naade«. – Nu ser man dem ikke så ofte.
Billederne har en interessant historie, og viser ord fra Bibelen eller salmebogen, som i en periode blev genstand for håndarbejde og gjort til billeder på væggen.
Dette fænomen, de indrammede broderede skriftsteder, er emnet for bogen, som er skrevet af Ingrid Lisby Schmidt, sognepræst ved Treenighedskirken i Esbjerg.
Gøre den kristne tro synlig
Forfatteren beskriver, ud fra en kirkehistorisk og kulturhistorisk synsvinkel, det interessante fænomen, at ord fra bogen blev til skrift på væggen, og den rodfæstethed i den kristne tro, som i perioden 1870 til ca. 1930 gjorde det naturligt for en befolkningsgruppe at gøre deres kristne tro synlig i de nære omgivelser, i hjemmet.
Bogen »Troens Ord« fortæller om et væsentligt emne: billeder med ord og sentenser fra Bibelen og salmebogen. Ordene fra det kristne arvesølv blev til livsord og mottoer for de hjem, hvor billederne var hængt op.
Forfatteren har gennem nogle år opbygget en stor samling af disse billeder, som har været udstillet i 2008 på Lemvig Museum og i 2009 på Esbjerg Museum.
Med udgangspunkt i den foreliggende store samling billeder fortælles om en epoke, hvor man i danske hjem lod sin tro og sit livsgrundlag komme synligt til udtryk som billeder på væggen, som ledestjerne i livet.
Lektørudtalelse af Anne Meta Lind Brusborg
»Bogen er en art kulturhistorie, der dækker et snævert felt. Men der er dels et religiøst aspekt, dels et håndarbejdsaspekt og dels et folkekulturhistorisk aspekt, og det gør bogen langt bredere. Det gør den også bredere, at det er et fænomen, der har været ganske udbredt gennem det 20. århundrede ikke mindst i Jylland.
Ingrid Lisby Schmidt, der er sognepræst i Esbjerg, har samlet over 140 indrammede bibelske skriftsteder broderet fra ca. 1870 til 1930. De har fungeret som det kristne hjems motto, og var et signal til omverdenen om hjemmets tro. Alle billederne ligner fra en overfladisk betragtning hinanden, kun skriftstederne er forskellige. ved nærmere eftersyn viser det sig, at den håndarbejdsmæssige udførelse er vidt forskellig og afspejler forskellig kunnen. I bogens 1. afsnit gennemgår I.L.S. billederne og den kultur, de er udsprunget af. De var især brugt i indremissionske kredse, hvor »Ordet var Gud«. Derfor var ordet lige så vel som en illustration vigtig for hjemmets udsmykning, ligesom i kirken. Enkelte meget udbredte religiøse illustrationer bliver også gennemgået. I bogens 2. afsnit gennemgås hvert enkelt billede: skriftstedet, udførelsen og billedets historie, så vidt det lader sig gøre. Det er en imponerende samling og en imponerende viden om emnet, man præsenteres for.
Jeg har ikke set andre bøger, der forener håndarbejde og bibelcitater på denne måde, eller andre bøger, der har taget emnet op.
Vi præsenteres for essensen af den religiøse folkekultur gennem billederne med en imponerende viden.«
Omtale i Herning Folkeblad
Broderede skriftsteder
Poul Kristensens Forlag har sendt en ny udgivelse på gaden: Ingrid Lisby Schmidts Troens Ord.
De broderede indrammede skriftsteder er så tilpas mærkværdige, at de er interessante. Emnet er ikke tidligere beskrevet i dansk sammenhæng, og har derfor særlig relevans.
Det er der nu kommet en bog ud af.
Mange har set dem, de broderede skriftsteder, som i gamle dage hang i mange hjem. Der stod f.eks. »Herren er min Hyrde« eller »Alt af Naade«. – Nu ser man dem ikke så ofte.
Billederne har en interessant historie, og viser ord fra Bibelen eller salmebogen, som i en periode blev genstand for håndarbejde og gjort til billeder på væggen.
Dette fænomen, de indrammede broderede skriftsteder, er emnet for bogen TROENS ORD, som er skrevet af Ingrid Lisby Schmidt, sognepræst ved Treenighedskirken i Esbjerg.
Forfatteren beskriver, ud fra en kirkehistorisk og kulturhistorisk synsvinkel, det interessante fænomen, at ord fra bogen blev til skrift på væggen, og den rodfæstethed i den kristne tro, som i perioden 1870 til ca. 1930 gjorde det naturligt for en befolkningsgruppe at gøre deres kristne tro synlig i de nære omgivelser, i hjemmet.
Bogen TROENS ORD fortæller om et væsentligt emne – billeder med ord og sentenser fra Bibelen og salmebogen. Ordene fra det kristne arvesølv blev til livsord og mottoer for de hjem, hvor billederne var hængt op.
Forfatteren har gennem nogle år opbygget en stor samling af disse billeder, som har været udstillet i 2008 på Lemvig Museum og i 2009 på Esbjerg Museum.
Med udgangspunkt i den foreliggende store samling billeder fortælles om en epoke, hvor man i danske hjem lod sin tro og sit livsgrundlag komme usynligt til udtryk som billeder på væggen, som ledestjerne i livet.